Danish Convention 2021 i Ishøj

- er aflyst....

SquareDanceDanmark

Coronaopdatering - Aflysning

Desværre kommer vi jo ikke til at danse på torsdag (7 januar).
Det betyder ikke at vi har glemt jer, bestyrelsen har i aften afholdt virtuelt bestyrelsesmøde. Vi har blandt andet givet hinanden håndslag på, at lige så snart vi få muligheden vil vi i gang med at danse igen. I vil som de første høre om det. Forhåbentligt bliver det, et godt stykke tid inden sæsonafslutning sidst i april.
Vi har også talt om vores generalforsamling og afholdelse af denne. Vi vil indtil videre forsøge at afholde generalforsamlingen efter de retningslinjer der er givet af DGI, den 25. februar 2021. Så I vil modtage en indkaldelse i løbet af de næste 14 dage.
Til sidst men ikke mindst har vi snakket en del, om hvordan vi få klubben i gang igen til næste sæson. Når alt det her corona forhåbentligt er overstået og vi alle sammen er vaccineret. Vi har nogle spændene ideer men kan sagtens bruge flere og får nok også på et tidspunkt brug for noget praktisk hjælp. Så gå du med en tanke om hvordan du tro vi kan få flere med til squaredans så vil vi meget gerne høre fra dig.
I håbet om at I alle er gået corona fri og er ved godt helbred.

Med venlig hilsen
Trine Andresen
Formand

Ny HighLights

HighLights November 2020
Mads

DAASDC Corona anbefaling

Se anbefalinger fra DAASDC

Billeder og videoer på hjemmesiden

Det er naturligvis dejligt at se de mange klip og billeder på Facebook, men hvor var det dog dejligt hvis vi også selv havde dem på vores hjemmeside.
Husk at alt hvad der ligger på Facebook er Facebooks ejendom og derfor kan jeg ikke blot hente det der.
Læg derfor dine billed- og vidofiler ned på din egen computer. Derfra kan du let sende dem til webmaster.
Se meget mere her
Har I problemer med at sende dem til mig, kan I blot tage dem med på en usb-stik en almindelig torsdag aften. Så kan jeg sagtens sørge for de kommer videre.

Webmaster/Mads

Årets forening

Ikast-Brande kommune kårer hvert år "Årets forening", hvor der lægges vægt på nye initiativer, at man har medlemmer i alle aldersgrupper og er et tilbud til hele kommunen.

Vi blev indstillet og lavede en video på 1 min. I videoen fortæller vores formand, Trine Andresen om squaredans og glæden ved det. Til sidst i videoen vises et klip fra Dansk Convention i Sæby, hvor børn og unge fra Hedens squaredansere er med.
Om hvordan vi alle er lige når vi står i squaren. Det er lige meget om du er 8 eller 83, læge eller kontanthjælpsmodtager. Det er lige sjovt og det kan være lige svært at lære. Måske er det også derfor vi synes, at vi ser nogle personer vokse som mennesker, når de får gang i squaredansen.
Til vores store glæde vandt vi prisen og det var helt sikkert en stolt formand, som tog imod anerkendelsen.
I begrundelsen for at de havde valgt os, blev der blandt andet lagt vægt på vores sociale engagement. At squaredansen kan bringe mennesker sammen på tværs at alder og social status.
Vi fik på aftenen flere bemærkninger om, at vi er et aktiv for kommunen og nu også med tilbud til børn og unge, - og at man ser os i bybilledet, når der er arrangementer.

Bestyrelsen

Kalenderen på din smartphone

Hvis du har en smartphone med Android® styresystem, kan du let tilføje vores kalender på din egen google-kalender.

Gør følgende:

  • Gå på nettet fra din computer

  • Log ind på din google-konto (den du bruger hvis du bruger g-mail)

  • Åbn ny fane i browseren og gå ind på http://hedenssd.dk/

  • Klik under kalenderen hvor der står +GoogleKalender

  • Vend tilbage til fanen med din google-konto og sig "Ja" til at integrere i din kalender

That's it!

Mads
Vi er medlem af SquareDanceDanmark