Hvad er squaredance?

- Squaredance er koncentreret livsglæde.
- Det er sjov og udfordrende motion – hvor du udfordres både fysisk og mentalt i et behageligt tempo.
- Vi danser til god musik både pop, jazz, country, rock, evergreens m.m.
- Squaredance er socialt samvær, hvor man møder nye mennesker, og finder nye venner og bekendte.

Med Sq tøj
Dans i Strøgcenteret Ikast

Lev 10 år længere!

En amerikansk undersøgelse viser, at squaredans kan tilføje 10 år til dit liv. Dr. Arron Blackburn fra Texas har lavet en undersøgelse og konkluderer: “Det er åbenlyst, at squaredans er den perfekte form for motion. Den kombinerer alle de positive aspekter af intens fysisk aktivitet uden negative elementer.”
 
Undersøgelsen var baseret på de fysiske undersøgelser, der viser, at både kvindelige og mandlige squaredansere kan forvente at leve fint over 80 år eller mere. Bevægelserne i squaredans forøger hjertefunktionen som en god aerobic øvelse. Alle de hurtige retningsskift både løsner og strammer musklerne op. Dog ikke så meget, at det virker skadeligt. 

Når man ikke bevæger sig i squaredansen, så klapper man i hænderne eller tripper med fødderne, hvilket alt i alt medvirker til en god og langvarig kondition.


Lidt om dansen
Danseopstillingen er 8 personer i en square (firkant).  Du går i hurtigt tempo til iørefaldende musik. Der er ingen egentlige dansetrin, som i f. eks. standard- og folkedans.

Squaredance er det sjoveste og hotteste tilbud inden for dans, hvor alle kan være med, og det er sjov motion for krop og lattermuskler.

Dansen bygges op undervejs, af instruktøren (”calleren”), som lærer dig forskellige figurdele (også kaldet ”calls”). Disse calls sættes sammen til en helhed, som bliver til en dans, der passer til det, du har lært, og kan være forskellig fra gang til gang.
Al undervisning bliver forklaret på dansk, så du behøver ingen sprogkundskaber, selvom callene har engelske betegnelser.

Hygge paa danseaften
Hygge på danseaften

Hvem kan være med?

Du kan komme alene eller sammen med en partner. Squaredance er for alle, der vil udfordres, danse, grine, have det sjovt, samtidig med de får god motion.

Mange finder værdi i at have en fritidsaktivitet sammen med sin partner, men man er lige så velkommen alene. Det er en udbredt misforståelse, at man skal komme parvis.

Lidt om påklædning
Vi danser i almindeligt tøj, når vi mødes i klubben til træningsaftener. I forbindelse med opvisninger og stævner bruges festtøj tillempet amerikansk western-stil.

med alm. tøj 
Træningsdans

Lidt om historien

Dansen er opstået mellem nybyggere i Amerika og er en blanding af mange europæiske folkedanse. I dag er dansen international. Hvor end du befinder dig i verden, kan du danse squaredance. Dansen nåede Danmark i 1980érne og der er i dag 50-60 klubber. stævner bruges festtøj tillempet amerikansk western-stil

Mere om squaredance
Modern Square Dance international, idet den danses ens overalt i hele verden af ca. 6.000.000 dansere - og det gør at du kan danse med ALLE andre squaredansere !

Square Dance er amerikansk folkedans, der danses under ledelse af en caller (danseleder). Dansen er en blanding af mange europæiske folkedanse opstået mellem nybyggerne i Amerikas kolonisering. Nybyggerne kom for en stor dels vedkommende fra Europa, så derfor kan mange calls (figurer) også genkendes af danske folkedansere.

Square Dance adskiller sig fra andre danse ved at den ikke kan læres udenad. Dansen er baseret på calls som calleren under dansen sammensætter til en helhed. Danserne ved således ikke på forhånd, hvordan dansen udvikler sig.

Musikken er rytmisk og iørefaldende, typisk med country- og westernpræg, men kan i øvrigt være utroligt varieret. Selvom callerens sprog er engelsk, kræver det ikke det helt store kendskab til engelsk, en smule skoleengelsk er tilstrækkeligt.
Modern Square Dance opdeler dansen i flere niveauer, der alt efter hvor mange calls man har lært kaldes: MAINSTREAM, PLUS, ADVANCED og CHALLENGE.

Man kan altså altid danse på det niveau der svarer til det antal calls man har lært.
Et call kan bestå af fra 2 til 32 trin ( eller endnu flere ) og kan af calleren sammensættes til uendeligt mange variationer. Modern Square Dance ændrer sig hele tiden, der tilføjes nye calls, mens andre udgår. Square Dance er ingen konkurrencedans, og der findes ikke mesterskaber i dansen. Tværtimod drejer det sig om at samarbejde i squaren, og få sammenhæng i dansen.Det kræver koncentration og lidt sans for helheden, og ikke mindst at man lytter til calleren.

Hygge dans med spisningh
Vi hygger os med spisning og selvfølgelig også dans

Hvorfor danser vi så Modern Square Dance?

- Det er god motion for både krop og sjæl
- Alle muskler bliver brugt – også lattermusklerne
- Dans er dejligt livsbekræftende
- Vi har det hyggeligt sammen, og vi keder os aldrig
- Vi har et godt socialt miljø der rækker udover danseaftnerne
- Vi har mange fælles oplevelser ved arrangementer og opvisninger
- Du kan gå til square dance alene eller sammen med din partner
- Der er altid plads på gulvet
- Nye udfordringer ligger altid parat forude
- Modern Square Dance er danset i Danmark igennem mange år. Men først sidst i 80'erne kom der for alvor system i tingene. I dag dækker Square Dance klubber en stor del af Danmark og repræsenterer de, knap fem tusinde, der danser Modern Square Dance.

Klubtur til svæveflyplads.
Klubtur til svæveflyplads.

DANS GØR OS GLADE OG FOREBYGGER SYGDOMME

Det er tydeligt at mærke, at vi bliver glade når vi danser. Det skyldes at hjernen frigiver lykkestoffet dopamin og endorfin , når man bevæger sig og samtidig er sammen med andre.

Dans med hjernen, hjernefitness, dans eller demens, hold hjernen frisk hele livet. Du får alt i Mordern Squaredans. Det er nogle af de ord hjerneforsker Milena Penkowa brugte, da holdt foredrag til  ”Suaredancedanmarks”  inspirationsdag.

Vores hjerne har brug for at blive stimuleret  i så mange dele som muligt for at vi kan holde den ved lige i så mange år som muligt. I squareddans griner vi også med hinanden, hvilket også frigiver endorfiner.

Squaredansen modvirker flere sygdomme.

SquareDance modvirker bl.a. stress, depression, ensomhed, overvægt ,  demens, parkinson og nedat risiko for hjertekarsygdomme.

Alle vigtige parametre som hjernen har brug for, for at holde sig frisk hele livet, er i squaredance:. Musik, bevægelse, samarbejde, berøring, koordinering, balance, koncentration, grin og socialt samvær. Man skal ikke nøjes med rutine, men hele tiden øge og udfordre hjernen. Det kan man i Squaredance. Jo mere man på den måde udfordrer sin hjerne, jo mere man stimulerer den, desto flere net-forbindelser får man opbygget. Man bliver klogere, får bedre hukommelse og man bliver gladere.  Jo flere netforbindelser man får opbygget i hjernen, desto længere modstår den aldring.

Endorfiner nedsætter blodtrykket og blodsukkerniveauet, og derved nedsætter risikoen for hjertekar-sygdomme.

Dans eller demens.

Det er en påstand, der lyder noget usandsynligt. Men hjerneforskere har bevist, at squaredans er den aktivitet, der allerbedst kan udskyde demens. Det har de via et studie af 469 ældre mennesker fra de var 75 år og så 21 år frem. 

Squaredans er unik hjernetræning og den aktivitet, hvor flest dele af hjernen stimuleres på en gang. Det er vigtigt at hjernens forskellige centre bliver brugt og udviklet gennem hele livet.

Squaredans stimulerer følgende dele af hjernen:

·        Sproget

·        Hukommelsen

·        Matematik.. (executive functions)

·        Synet (spatial skills)

·        Koncentrationen

·        Socialhjernen.

·        Hørelsen

·        Koordination af kroppen og balance

Squaredans kan ikke læres udenad.  Derfor kræver det fuld koncentration. Man er i en mindfullnesstilstand.  Man får øget sin kropsbevidsthed og øger sin koordination. Man får øget hukommelse og i det hele taget mental kapacitet. Squaredansen fordrer sociale interaktioner med glade mennesker. Det udfordrer takt og evner. De glade frivillige berøringer i squaredansen optimerer også hjernen. Når socialhjernen stimuleres udløser det dopamin, som fx er anti-alzheimers medicin .Desuden styrker det knoglerne og giver god forbrænding.Det styrker knoglerne og giver god forbrænding. I det hele taget er det også en form for mindfulness som nævnt før.

Stort forskningsstudie.

Forskningen, med den gruppe ældre mennesker på 469 personer, ville finde frem til, hvilke aktiviteter, der bedst udskyder demens. Det faldt således ud:  

 

·        Cykle, svømme eller spille golf:   0% mindre risiko for demens

·        Læse:  35% mindre risiko for demens

·        Løse krydsord 4 dage om ugen:   47 % mindre risiko for demens

·        Danse squaredans jævnligt:  76 % mindre risiko for demens.

Vil du vide mere kan du søge her:

www.hjerneeksperten.dk

http://www.nejm.org/doi/pdf/10.1056/NEJMoa022252 Dette er artiklen der omhandler det store forskningsstudie.



-------------------------------------------------------------------------------------
 
Se også avisartikler

Inger


Ikast Avis aug. 2016

-------------------------------------------------------------------------------------

Se amerikansk reklamevideo

Reklamevideo


Kontaktinformationer: hedens@squaredancedanmark.dk